”Vi kan ikke forsætte den gamle måde at udvikle produkter på”

Martin Løkkegaard er en af MADE’s 25 ph.d.er, som arbejder på at finde nye løsninger til industrielle udfordringer. I arbejdspakke 1 - hurtig produktudvikling, arbejder Martin Løkkegaard på at finde den bedste måde at bruge modulære platforme og produktarkitekture på i virksomhederne. Målet er at øge farten i produktudvikling og dermed få bedre produkter hurtigere ud til en lavere pris.

Hvad er din baggrund?
Jeg er 28 og er opvokset på Thurø ved Svendborg. Jeg har en BA og MSc. fra DTU i Design og Innovation og startede min MADE-ph.d. i august 2014. Jeg har både gennem mit studie og i erhvervslivet samlet erfaringer indenfor brugen af platforme og arkitekturer til at understøtte produktudvikling. Jeg kan godt lide at arbejde med de store retningslinjer, og med noget som har potentialet til virkelig at rykke en virksomhed fremad.

Hvad er udfordringen for danske virksomheder?
Udfordringen jeg ser, er at øge hastigheden for udviklingen af produkter og produktion uden at blive opslugt af voksende kompleksitet. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at håndtere denne problematik, så vil resultatet ofte være, at kompleksiteten vokser hurtigere end omsætningen. Der skal ikke meget til at regne ud, at det ikke er en holdbar fremgangsmåde.

Kravet til hurtig produkt- og produktionsudvikling kommer fra et stigende krav til antal produktvarianter, øget produktfunktionalitet og øget global konkurrence. Det er ikke nogen let opgave at opnå en hurtigere produktudvikling, men hvis vi kan finde en model, som kan understøtte systematisk genbrug af løsninger og designprincipper på tværs af et samlet produkt- og/eller produktionsprogram, så tror jeg på, at vi kan opnå ikke bare en kortere time-to-market, men også reel optimering af produkterne.

Hvilken løsningsmodel kigger du på?
Man kan lidt frækt sige, at der er gode og mindre gode måder at udvikle produkter og produktion på. I min verden er det, som definerer den gode måde, en samlet og langsigtet indtænkning af forretning, produkt og produktion. Det er essentielt at forberede et produkt til opdateringer og søsterprodukter allerede fra starten. Det giver måske sig selv, men det der er svært, er ikke at udvikle et produkt på den her måde, men at udvikle 2, 3, 4 eller 100 produkter uden at skulle starte forfra hver gang. Derfor sigter den løsningsmodel jeg arbejder på, på at kunne gøre udviklingsteams i stand til på en systematisk måde at evaluere nye koncepter for produkter og produktion op imod eksisterede arkitekturer og herfra evaluere, hvor godt en ny løsning stemmer overens med denne. For at gøre dette er det vigtigt ikke kun at se på et lille hjørne af produktudviklingen, men at kigge på tværs af hele porteføljen af produkter.

Vi arbejder med konkrete løsninger som virksomheder kan implementere. Vi vil simplificer. Fokuser på de 20 procent som driver 80 procent af cost, investeringer og opex.

Hvad betyder ”modulær produktarkitektur/platform”?
Der er flere dimensioner i det og forskellige måder at se det på. Helt generelt, så kan et lidt naivt eksempel være sammenligningen mellem en Actionman og en Legomand. Actionmanden er ikke modulært opbygget. Han har et integreret design og kan som udgangspunkt ikke bare skilles ad og samles til noget nyt, men det kan Legomanden til gengæld. Legomanden er bygget op af en række moduler som kan bygges sammen på forskellige måder og der er helt klarer interfaces mellem disse. Det giver mulighed for at konfigurere ham på mange måder, så han kan opfylde kundekrav og kan også gøre det lettere for produktionen at håndtere, da en ny variant bliver skabt på modulniveau.
 
Hvordan kan modulære platforme og arkitekture understøtte hurtig produktudvikling?
Med modulær produktarkitektur vil produktudviklerne hurtigt kunne se, hvor de kritiske afhængigheder er mellem alle enkeltdelen. Dermed vil man kunne forudsige prisen allerede på tegnebrættet af selv små ændringer i produktet. Det vil også gøre det hurtigere at designe og samle nye varianter. Det kan måske lyde lidt banalt, og så simpel er virkeligheden ikke. Nogle gange er design af integrerede produkter og dedikeret produktion vejen frem. 
 
Handler det her også om ledelse?
Det er en kæmpe udfordring at beholde kontrollen uden at fratage ejerskabet hos designerne i udviklingsprocessen. I mange virksomheder har du en række projektteams, som udvikler forskellige produkter, som de så hver føler et ejerskab overfor, som er svær at give slip på.
 
På mange måder handler det om psykologi. Hvis man har en ”wall of fame” med de bedst kerneprodukter, så er udviklerne konstant påmindet om, hvilket løsninger de kan genbruge. Fordelen ved modulær produktudvikling er, at man ikke starter hvert projekt fra nul. Med en klar udviklingsmodel kan man undgå organisatorisk fnidder og samtidigt holde styr på kompleksiteten.
 
I mange virksomheder har du de ekstremt erfarne folk, som gerne vil udfordre de klassiske løsninger og tænke nyt. Samtidigt så har du de yngre og mere uerfarne, som følger standardvejen. Med en klar model vil man kunne sætte de rammer, der giver de erfarne en legeplads, som er begrænset og samtidigt understøtter de nye, så de ikke starter på et blankt stykke papir. Dermed kan man tøjle kreativiteten, så det ikke bare bliver innovation for innovations skyld.
 
Vil jeres forskning være med til at hjælpe ledelsen?
Forskningen vil betyde, at produktudvikling bliver fuldt integreret i hele virksomheden. På den måde vil ledelsen bedre kunne træffe de rette økonomiske beslutninger, inden de trykker på startknappen og starter produktionen af et nyt produkt. Vores forskning handler om, hvordan man driver sin virksomhed.

Med vores model vil der automatisk være en barre for, i hvor stor grad et produkt skal passe ind i den nuværende produktionslinje. Hvis produktet f.eks. er under 80 procent, så skal det måske sendes højere op i hierarkiet. Dermed har vi et beslutningsværktøj, som kan bruges på alle niveauer og på tværs af afdelinger.

Hvis man kender de nuværende produktplatforme og arkitektture i dybden, så kender man også de forbindelser, hver enkeltdel har og deres betydning. Samtidigt giver det udviklingsafdelingen et ”erfaringsbibliotek”, hvor de bedste løsninger er samlet og let kan genbruges.
 
Hvis man genbruger tidligere løsninger er det dermed også lettere at vurdere risikoen af at introducere et nyt produkt. Mit ønske er så, at virksomhederne har en lang ”compliance” liste, som et nyudviklet produkt kan måles overfor, så man let kan se, hvordan det passer til produktionssystemet. Dette skal ikke ske for at stoppe innovationen, men for at se hvornår man bryder med ”Best practise”.

Hvordan ser fremtiden ud?
I fremtiden er produktudviklingen baseret på et holistisk produktarkitektur tilgang. Udviklingen af nye produkter bliver en kontrolleret og integreret proces, hvor både forretningsdelen, produktionen og produktudviklingen arbejder tæt sammen. Dette sker ikke bare igennem nyt software eller modeller, men igennem en ændret ledelsesstruktur og en ny måde at kontrollere udvikling på.
 
Jeg mener, i al beskedenhed, at det er en af de eneste veje frem for virkelig at øge konkurrenceevnen for danske produktionsvirksomheder.

Andre nyheder

Uddannelsesblog
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.