Sydkoreas satsning på AI-drevne smarte fabrikker viser, hvordan industripolitik kan blive til konkurrencekraft. På MADE’s studietur til Sydkorea blev det tydeligt, at Danmark skal styrke koblingen mellem forskning og industri, hvis vi vil omsætte AI, automation og grøn omstilling til produktivitet, eksport og løsninger, der styrker samfundet.
Danmarks fremtidige konkurrencekraft afhænger af, hvor hurtigt vi omsætter forskning, AI og automation til løsninger i virksomhederne. Mens flere lande investerer massivt i smarte fabrikker og industriel innovation, risikerer Danmark at tabe tempo, hvis koblingen mellem forskning og produktion ikke styrkes.
På MADEs studietur til Sydkorea blev det tydeligt, hvordan langsigtede investeringer i forskning, teknologi og stærke innovationsøkosystemer kan omsættes til højere produktivitet, eksport og grøn omstilling.
MADE samler virksomheder, forskere og internationale partnere for at omsætte ny viden til konkrete løsninger, der styrker danske virksomheders konkurrenceevne og bidrager til vækst og arbejdspladser i Danmark.
Sydkoreas erfaring viser, at fremtidens industrielle styrkeposition ikke alene afgøres af, hvem der udvikler ny teknologi. Den afgøres af, hvem der hurtigst får den ud at skabe værdi i virksomhederne.
Sydkorea har allerede gennemført over 30.000 smart factory-transformationer. På tværs af 23.836 afsluttede projekter er produktiviteten steget 34 procent, kvaliteten 44 procent og leveringshastigheden 21 procent, mens omkostningerne er faldet 28 procent. Næste fase er AI-autonomi: fabrikker, der i stigende grad kan optimere sig selv.
“Sydkoreas mål om 500 smart factories inden 2032 er ikke industripolitik. Det er en konkurrencestrategi. Den dårlige nyhed for os er, at hvis vi fortsætter med at gøre innovation tungere at skalere ift. regulering, langsomme beslutninger og underinvestering, så bliver vi overhalet. Ikke fordi andre er klogere, men fordi de bevæger sig hurtigere. Og fordi de bygger tættere bro mellem forskning og virkelighed,” vurderer Per Imer, CEO og medstifter af Homerunner, der laver Logistics-as-a-Service til 4.000 virksomheder.
Den pointe rammer direkte ind i den danske udfordring. For hvis AI, automation og smart manufacturing bliver centrale konkurrenceparametre globalt, handler det ikke kun om at følge med teknologisk. Det handler om at opbygge den industrielle kapacitet, der gør danske virksomheder i stand til at udvikle, teste og implementere nye løsninger hurtigere.
Budskaber om, at vi skal op i gear, deles af andre i den danske delegation:
”Det er imponerende, at Sydkorea f.eks. har ét universitet med 12.000 studerende indenfor innovation og AI. De tænker 50 år længere frem sammenlignet med Danmark,” siger Søren Hansen, direktør Bentax, der er en landsdækkende totallevernadør af kaffe og kaffemaskiner.
Sydkorea vinder – sådan kommer dansk Industri med
For at styrke dansk industris konkurrenceevne og adgang til internationale innovationsmuligheder har MADE, Innovation Centre Denmark (ICDK) i Seoul og Odense Robotics kortlagt Sydkoreas AI- og automationslandskab.
Rapporten peger på konkrete muligheder for danske aktører inden for blandt andet grøn teknologi, energieffektivitet og avanceret produktion
Fra lavmarginproduktion til industriel styrke
Sydkoreas tilgang handler ikke kun om teknologi. Den handler om at omsætte teknologi til produktivitet, konkurrencekraft og industriel udvikling i stor skala.
Den vigtigste læring for Danmark er, at produktivitet og grøn omstilling ikke er modsætninger. Tværtimod. Når virksomheder bruger AI og data til at reducere energiforbrug, materialespild og nedetid, styrker de både deres konkurrenceevne og deres bæredygtighed.
Sydkorea viser, at grøn omstilling ikke kun handler om klima. Det handler også om at udvikle de teknologier og produktionssystemer, som skal sikre fremtidens arbejdspladser, eksport og industrielle styrkepositioner.
Forskning tættere på fabriksgulvet
Et centralt højdepunkt på studieturen var besøget hos KAIST, Korea Advanced Institute of Science and Technology. Her mødte delegationen forskningsmiljøer i verdensklasse inden for robotteknologi, avanceret produktion, AI-baseret planlægning og optimering af komplekse produktionssystemer.
Besøget illustrerede en udfordring, som også er central i Danmark: Hvordan får vi hurtigere omsat forskning til løsninger, der skaber værdi i virksomhederne? Det spørgsmål bliver stadig vigtigere, i takt med at AI, automation og grøn omstilling bliver afgørende konkurrenceparametre for industrien.
På KAIST blev det tydeligt, hvordan forskning målrettes konkrete industrielle udfordringer. Fokus var ikke kun på ny teknologi, men på løsninger, der kan forbedre produktivitet, kvalitet, ressourceudnyttelse og håndtering af mangel på arbejdskraft.
”KAIST er et verdensklasse institut på højde med MIT og DTU. Det var interessant at se, hvordan de har den fulde tyngde af en national industristrategi i ryggen,” siger Nigel Edmondson, CEO i MADE.
Det illustrerer, hvordan forskning kan blive en aktiv del af en national strategi for industriel udvikling og konkurrenceevne.
På KAIST blev koblingen mellem forskning, teknologi og fabriksgulv konkret. Forskningen var ikke fjern fra industrien. Den var rettet mod de udfordringer, virksomhederne allerede står med: produktivitet, kvalitet, ressourceforbrug og mangel på arbejdskraft.
”En af de stærkeste observationer kom fra en professor, der forklarede, hvordan universitetet bygger færdige prototyper klar til implementering i virksomhederne. Ikke kun forskningspapirer. Det er et helt andet forhold mellem forskning og industri, end vi har herhjemme. Og det er præcis det, der gør, at de bevæger sig hurtigere end os,” siger Per Imer, CEO og medstifter af Homerunner.
For Danmark er perspektivet klart. Hvis ny teknologi skal omsættes til vækst, arbejdspladser og grøn omstilling, skal den hurtigere ud af forskningsmiljøerne og ind i virksomhedernes udvikling, produktion og værdikæder.
Det samme billede tegnede sig for Brian Vejrum Wæhrens, professor ved Aalborg Universitet, efter besøgene hos blandt andre den danske ambassade, Innopolis, KAIST og Kitech:
”Sydkorea viser, hvad et langsigtet og vedholdende fokus på forskning og innovation kan føre til. Turen var en stærk påmindelse om, at investeringer i viden, talenter og innovationsøkosystemer skaber resultater over tid og styrker et lands konkurrenceevne.”
Sydkorea viser, at fremtidens konkurrenceevne ikke kun afhænger af, hvem der udvikler ny teknologi, men af hvem der hurtigst får den ud at skabe værdi i virksomhederne.
Hyundai viste, hvordan eksekvering bliver til konkurrenceevne
Hos Hyundai Motor Company fik delegationen et konkret indblik i, hvordan avanceret produktion ser ud i stor skala. Fabrikken producerer omkring 300.000 biler årligt, og store dele af produktionen er automatiseret med hundredevis af robotter.
Men det mest interessante var ikke de over 300 robotter. Det var den måde, teknologi, produktion og beslutningskraft er integreret i én samlet forretningsmodel.
”Vi fik set, hvorfor Hyundai er så konkurrencedygtige. De producerer selv robotter, fremstiller selv stålet og har styr på hele værdikæden. Samtidig træffer de hurtige beslutninger. Til sammenligning oplever jeg ofte langt tungere beslutningsprocesser i den europæiske bilindustri,” siger Charles Møller, professor ved Aarhus Universitet.
Besøget illustrerede, at fremtidens konkurrenceevne ikke alene handler om adgang til teknologi. Det handler også om evnen til at implementere den hurtigt og konsekvent i hele organisationen.
Det gjorde indtryk på flere af deltagerne.
”Vi skal i gang med automatisering og robotter, inden det er for sent. Helt konkret var jeg imponeret af Hyundais automatisering, hvor robotter svejser hele bilkarosseriet. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi styrker vores evne til at eksekvere og omsætte nye teknologier til handling,” pointerer Søren Hansen, direktør i Bentax.
For Danmark er perspektivet større end bilproduktion. Når AI, automation og avanceret produktion bliver stadig vigtigere konkurrenceparametre, bliver evnen til at implementere ny teknologi hurtigt en afgørende styrke for både virksomheder og samfund.
Grøn omstilling og produktivitet er samme dagsorden
Sydkoreas tilgang udfordrer en udbredt forestilling i Europa: at virksomheder skal vælge mellem grøn omstilling og konkurrenceevne.
Tværtimod. Sydkorea arbejder ud fra, at virksomheder bliver mere konkurrencedygtige ved at reducere energiforbrug, materialespild og ressourceforbrug gennem digitalisering, AI og automation.
Når virksomheder bruger data til at optimere produktionen, reducerer de både omkostninger og klimaaftryk. Derfor betragtes produktivitet, digitalisering og grøn omstilling som én samlet industri- og konkurrencestrategi.
En analyse fra Innovation Centre Denmark (ICDK) i Seoul peger på, at sydkoreanske virksomheder i stigende grad bruger AI og data til at gøre produktionen både mere effektiv og mere bæredygtig. Teknologier som AI-baseret energioptimering, predictive maintenance og computer vision bruges blandt andet til at reducere energiforbrug, forlænge udstyrs levetid og mindske materialespild.
”De har et stort fokus på bæredygtighed, og vejen dertil går gennem valide data. AI og digitalisering gør det muligt at træffe beslutninger på et oplyst grundlag frem for på mavefornemmelser,” siger Morten Munk, Senior Commercial Program Director i Fujifilm Biotechnologies.
For Danmark er perspektivet væsentligt. Hvis danske virksomheder skal styrke både produktivitet og bæredygtighed, kræver det, at ny teknologi hurtigere omsættes til konkrete forbedringer i produktionen.
For Danmark handler studieturen derfor ikke kun om inspiration. Den handler om at skabe adgang til ny viden, nye samarbejder og nye markeder, som kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til fremtidens vækst og grønne omstilling.
Danmark skal omsætte viden hurtigere
På tværs af besøgene stod én ting klart: Sydkoreas styrke ligger ikke kun i teknologien, men i evnen til at arbejde målrettet og langsigtet med innovation, kompetencer og industriel udvikling.
For Danmark handler læringen ikke om at kopiere Sydkorea. Det handler om at styrke forbindelsen mellem forskning, virksomheder og internationale partnerskaber, så ny viden hurtigere bliver omsat til produktivitet, grøn omstilling og konkurrenceevne.
Hvis Danmark skal fastholde sin position som et stærkt produktionsland, kræver det langsigtede investeringer i innovation, kompetencer og samarbejde. Fremtidens konkurrenceevne skabes ikke af én teknologi eller ét projekt, men af evnen til systematisk at omsætte ny viden til værdi for virksomheder og samfund.
“Jeg sætter stor pris på at møde aktører fra hele industrien, men også forskere og universiteter. De relationer kan få stor værdi fremadrettet – både når det gælder vidensudveksling, inspiration og måske endda konkrete samarbejdsprojekter. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at bruge hinanden mere på tværs i fremtiden,” siger Morten Munk, Senior Commercial Program Director, Fujifilm Biotechnologies, der er blandt de største kontraktproducenter i Europa for avancerede biologiske lægemidler til behandling af primært kræft og sjældne sygdomme.
Vil du vide mere om udbyttet af Sydkorea turen, samt fremtidige MADE studieture, tag fat i Merete
Besøg på MADEs studietur til Sydkorea
Delegationen besøgte en række centrale aktører i Sydkoreas innovations- og produktionsøkosystem:
Om turen
Studieturen blev gennemført af MADE for at styrke danske virksomheders og forskningsmiljøers indsigt i internationale styrkepositioner inden for avanceret produktion, AI, automation og grøn omstilling.
Den Danske Ambassade i Seoul – indsigt i Sydkoreas industrielle udvikling og strategiske satsninger.
Innovation Centre Denmark (ICDK) Seoul – perspektiver på samarbejdsmuligheder mellem danske og sydkoreanske virksomheder og forskningsmiljøer.
Innopolis Foundation – Sydkoreas nationale innovationsplatform, der forbinder forskning, iværksætteri og erhvervsliv.
KAIST (Korea Advanced Institute of Science and Technology) – et af Asiens førende universiteter inden for teknologi, AI og avanceret produktion.
Kitech – anvendt forskningsinstitut, der omsætter avanceret produktionsteknologi til løsninger for industrien.
Hyundai Motor Company – besøg på produktionsfaciliteter med fokus på automation, robotteknologi og industriel skalering.
Sydkoreanske virksomheder og forskningsmiljøer – erfaringsudveksling om smart manufacturing, digitalisering og grøn produktion.
