Større produktivitet og flere produktmuligheder

”Hvis vi ikke havde rekonfigurerebar produktion, så ville vi ikke kunne bevare vores produktion i Danmark.” Det var Thomas Kjærgaards klare holdning på MADE Innovationsworkshop om omstillingsparat og fleksibel produktion. Som afdelingsleder for kvalitet og miljø på Grundfos, søger han hele tiden efter forbedringer.

”Der er et klart behov for, at vi er fleksible og omstillingsparate, også selv om det er små serier. Hvis vi kan lever kundespecifikke løsninger, så er det en god service for vores kunder,” uddyber Thomas Kjærgaard.

MADE’s Innovationsworkshop den 27. maj forgik på Aalborg Universitet, som huser nogle af Danmarks førende forskere inden for modulær produktionsplatforme og produktudvikling. Dagen bestod af to blokke, en teoretisk del og en praktisk del, hvor hver blok sluttede med gruppearbejde. Her kunne deltagerne møde andre virksomheder og drøfte de udfordringer, erfaringer og løsninger, som de har haft med en fleksibel og hurtig produktion.

Omkring bordene blev der talt om ”små seriestørrelse på automatisk linje” og mulighederne i at gå fra ”dedikereret til rekonfigurerebar”. Flere af deltagerne gav konkrete eksempler på områder, hvor de gerne vil være mere fleksibel uden at gå på kompromis med produktiviteten.

MADE Innovationsworkshop bygger på ideen om at deling af viden på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse er nødvendig, for at dansk produktion kan forsætte med at udvikle sig.

”Når jeg deltager i et MADE Innovationsworkshop, så udvider jeg min horisont, da jeg er vant til kun at se på mine egne produkter,” forklarer Thomas Kjærgaard.

Fremtiden er modulær

Gennemgående for dagen var vigtigheden i at tænke modulært. Det gør ramp-up og omstilling lettere, hvis både produkter og produktionslinjen, er baseret på modulære principper. Men også produktionsværktøjerne kan være modulære; selv de store fixturer som bruges til at understøtte produkter.

Henrik Kihlman fra svenske BoxJoint gav oplæg om de mulighederne med modulær fixturer. Hvis man ikke har én fixtur per produkt, men i stedet kan sætte dem sammen og justere forskellige dele, uden at de er svejset sammen, så sparer man tid, penge og lagerplads.

”Vores fixturer er modulært opbygget, så man let kan skifte både grips og ændre rammen. Derfor kan man løbende justere, når man arbejder med f.eks. prototyper, og man kan bruge de gamle dele til nye produkter. Derfor kan vi konkurrere med de dedikereret løsninger, ” forklarer Henrik Kihlman.

Fremtidens ansatte skal være omstillingsparate

For at hurtig omstilling og en fleksibel produktion bliver muligt, gælder det om, at alle ansatte i virksomheden tænker på nye løsninger og er åbne over for nye teknologier.

”Jeg underviser professionsbachelorer i produktudvikling med et fokus på automatisering. Et af vores fokusområder er, at vores studerende skal lære at designe produkter, der er nemme at producere. Et produkt skal designes, så en robot let kan skrue det sammen uden f.eks. at vende det,” fortæller Einar Jart fra Københavns Erhvervsakademi.

Innovationsworkshoppen gav også deltagerne en mulighed for at få et indblik i fremtidens teknologiske løsninger, da der var rundvisning på Institut for Mekanik og Produktion. Her fik deltagerne lov at se værktøjer og maskiner, som kan bruges til en omstillingsparat produktion.

Uddannelse er en vigtig del i MADE. Her handler det især om at koble parter sammen, så virksomheder og studerende arbejder tættere sammen omkring fremtidens industrielle udfordringer. MADE-medlemmet Xcelgo har bl.a. doneret en robotcelle til Aalborg Universitet, så de studerende kan øve sig i programmering og simulering.

”I Xcelgo arbejder vi tæt sammen med Aalborg Universitet i at undervise de studerende i, hvordan de kan bruge 3D simulering til at planlægge en effektiv ramp-up. Når vi kombinerer jern og stål fra fabrikken med vores software, så bliver idriftsættelsen hurtigere. Men det kræver, at fremtidens produktionsfolk er åbne over for de muligheder der er,” forklarer direktør Aksel Jørgensen fra softwarehuset Xcelgo.

MADE forsker i nye løsninger

”Mange danske virksomheder har samme udfordringer med at have en effektiv produktion med hurtig ramp-up. Hydrema er med i MADE Arbejdspakke 2, som arbejder med hurtig etablering af produktion, fordi en fleksibel produktion er den naturlige fremtid for vores virksomhed,” fortæller udviklingschef Thorkild K. Iversen.

Flere af MADE’s ph.d.-studerende forsker i de udfordringer, der er, når man vil opnå høj fleksibilitet og høj produktivitet. Fra produktudviklingen, over forsyningskæden til muligheden for livslang produkttilpasning. Ofte giver modulære løsninger mulighed for hurtig ramp-up, både for større og mindre virksomheder.

Hvis produkterne og produktionslinjen er modulær, så er det også enkelt at lave simuleringer med f.eks. 3D modellering.

”Der har i lang tid været en digitalisering af produktlinjen, men med vores software laver vi en 3D visualisering af produktionssystemet. Indføring og opstart tager tid, men med offline-test kan du skabe en fælles forståelsesramme hos alle, se hvad der er glemt og overset, hvad der skal ændres på” siger Aksel Jørgensen.

”Når MADE holder en innovationsworkshop, så samler vi Danmarks førende eksperter, professor og de personer, som arbejder med emner i store og mindre virksomheder. De går så i dialog og det skaber videndeling på kryds og på tværs. Den vidensdeling kan styrke danske produktionsvirksomheder, ” fortæller Nigel Edmondson, direktør i MADE.

Andre nyheder

Uddannelsesblog
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.