IT-virksomheden ReMoni har udviklet et system, der kan spotte fejl i maskiner til at udbene fisk fra maskinfabrikken Kaj Olesen. Det kan skabe enorme besparelser både i kroner og øre – men også i mængder af fisk, der risikerer at ryge i skraldespanden, hvis en maskine ikke yder optimalt.
Op til 500 maskiner fra Kaj Olesen udbener netop nu fisk på fiskefabrikker over hele verden. I alt skal 32 nerveben væk, inden fisken kan lande som en filet i køledisken.
Går en maskine går i stykker, rykker Kaj Olesen ud for at reparere den alt imens, regningen tikker for fabrikanten, der ikke kan sende fiskefileter ud ad døren såvel som for Kaj Olesen, der bruger ressourcer på at reparere maskinen.
Den problemstilling vakte IT-virksomheden ReMoni’s nysgerrighed. ReMoni producerer clamp-on sensorer til at sætte uden på kabler og rør, for derigennem at overvåge bl.a. energisystemer så der kan optimere på dem.
I dag bruges sensorløsningen primært i bygninger, men i et MADE FAST Development projekt, fik ReMoni mulighed for at teste, om deres teknologi kunne bruges i en produktion – her til at spotte fejl i Kaj Olesens maskiner blandt andet for at undgå nedbrud.
Udgifterne ved spildt fisk
IoT-specialist hos FORCE Technology Michele Colli hjalp virksomhederne i projektet. Her analyserede han tre faktorer for at blive klogere på, hvordan Remoni’s udstyr kunne skabe mest værdi: udgiften ved vedligeholdelse, udgiften ved nedetid hos kunden og udgiften ved fiskespild, når en maskine ikke yder optimalt.
“Overraskende var det fiskespildet, som var den største udgift, og derfor skulle løsningen fokusere på det,” fortæller Michele Colli.
Hvis f.eks. en skrue har rykket sig løs i motoren i maskinen, begynder den at vibrere. Jo længere tid der går, des værre bliver det, og det betyder også, at mere og mere god fisk ryger i skraldespanden, som maskinen mister præcision. Til sidst kan det resultere i et nedbrud, men i tiden op til da, kan meget fisk blive til skrald. Udover at det er spild af ressourcer, koster det penge.
Som Jacob Olesen, der er CCO i Kaj Olesen, beskriver det i et tænkt tilfælde:
”Er der en produktion af 40 tons fisk – og det er ikke en voldsom stor produktion – vil de miste 2.000 kg. fisk om dagen, hvis maskinen fejler med 5 pct. Sælger de fisken til 100 kr./kg. mister de 200 tusind kr. på én maskine, der ikke fungerer optimalt,” forklarer han og tilføjer, at det dog afhænger meget af størrelsen af produktionen, og hvilken pris de sælger fisken til.
Dog kan en smule spild ikke undgås, når fiskene udbenes. Normalt ligger det på 08-1,1 pct. hos Kaj Olesen, men kan ”nemt komme op på 6 pct., hvis maskinen ikke fungerer,” ifølge Jacob Olesen.
Han var taknemmelig for Michele Colli’s hjælp til at skabe et klart fokus i projektet:
”Det gode ved et MADE Demonstrationsprojekt er, at udviklingsprocessen bliver langt billigere, da vi finder ud af konkret, hvilken vej vi skal gå, i stedet for at afprøve veje for at måtte gå tilbage og prøve en ny vej. Vi finder ud af, hvad projektet skal indeholde og får en struktur på det,” siger CCO i Kaj Olesen Jacob Olesen.
MADE FAST Development project
- Produktionsvirksomheder kan blive en del forskningsplatformen MADE FAST ved at indtræde i et Development project, der er demonstrationsprojekter i et forsknings setup.
- I projekterne får virksomheder 150.000 kr. viden i støtte fra GTS’er og adgang til forskningen inden for ét af de fem indsatsområder i MADE FAST.
- Forsknings- og innovationsplatformen MADE FAST består af fem indsatser med hvert deres fokusområde – og Development Projects er placeret inden for disse.
- Projekterne varer fra seks måneder til ét år.
Overvågning af en drilsk motor
For at ReMoni’s clamp-on løsning skulle kunne overvåge, om der opstod denne slags fejl i motoren, var ReMoni nødt til at bygge en ny softwarekomponent.
”Det er en ny komponent, vi lægger ovenpå vores nuværende løsning, og som er endnu et værktøj i værktøjskassen,” fortæller Bo Eskerod Madsen og fortsætter:
”Før kunne vi overvåge strømforbruget, men ikke se, om en motor var ved at brænde sammen”
Ved at måle på kablet 10.000 gange i sekundet og splitte signalet op, kan ReMoni’s nye software opdage et fejlsignal, som f.eks. en fejlvibration fra maskinen skaber. Herefter udregner softwaren, om der er tale om en tilfældighed eller ej.
”Faktisk virkede den første løsning, vi testede – det overraskede mig. Sådan går det normalt ikke – der skal man teste og tilbage og fikse og så teste det igen,” siger Bo Eskerod Madsen glad.
(Til højre ses hvordan ReMoni sorterer og beregner fejlsignaler.)
En tendens mod IoT-løsninger hos SMV’er
Softwaren gør det derved muligt for Kaj Remoni at spotte, så snart en maskine ikke yder optimalt.
”Det er en helt ny måde, vi kan sælge vores produkter på, da det giver mulighed for, at vi hele tiden kan være foran problemerne, der kan opstå
Jacob Olesen, CCO i Kaj Olesen
”Det er en helt ny måde, vi kan sælge vores produkter på, da det giver mulighed for, at vi hele tiden kan være foran problemerne, der kan opstå,” fortæller Jacob Olesen.
Netop at spotte fejl, inden de bliver et problem, med IoT-løsninger er en stigende tendens blandt SMV’er ifølge Michele Colli:
”Der er en stigende efterspørgsel på at introducere IoT-baserede løsninger for at gå fra en tidsbaseret vedligeholdelse til en tilstandsbaseret vedligeholdelse – altså i stedet for at vedligeholde baseret på et skema, hvor du risikere at komme for ofte eller for få gange, vedligeholder man kun, når maskinen siger, at der er et behov. Vi er begyndt at se, at også SMV’er har en stigende interesse for dette,” siger han.
”Lige det, vi ønskede os”
Testene og løsningen er endnu ikke helt færdige, men resultaterne lover godt:
”Det her kan blive en rigtig nyttig løsning. Det er lige det, vi ønskede os,” siger Bo Eskerod Madsen og fortsætter: ”Vi har nu tre- fire test i andre miljøer og på forskellige maskiner, og indtil videre ser det godt ud.”
Kaj Olesen er ikke helt i mål med systemet på deres maskiner. I øjeblikket har de ReMoni’s udstyr installeret på to maskiner, men der er flere i pipeline:
”Vi har brug for mere data for at kunne understøtte resultaterne. Først skal vi samle alle de informationer vi kan, og så skal vi også se på at udvikle en platform til at håndtere data,” siger Jacob Olesen og fortsætter:
”Når kunderne kan se konkrete informationer om besparelser, er jeg sikker på, at der er rigtig mange, som gerne vil have den her løsning.”