Pumpen taler sammen med sensoren

Industrielle produkter bliver mere smarte og bedre til at tale sammen. Derfor vil ph.d. i MADE Matus Tomlein også gøre det endnu lettere for virksomheder at fremstille, installere og vedligeholde produkter, der kan gå online. Endvidere skal det være endnu lettere for kunderne at få forskellige produkter til at spille sammen.

”Digitaliseringen udvider potentialet for nuværende produkter. Hvis et produkt bliver koblet på nettet, så giver det uanede muligheder,” fortæller Matus Tomlein, der er flyttet fra Slovakiet til Danmark for at forske.

Matus Tomlein læser på Aarhus Universitet og forsker i MADE inden for temaet ”livslang produkttilpasning”. Igennem de næste tre år arbejder han sammen med Grundfos for at gøre deres produkter endnu smartere end i dag, så de bl.a. kan kommunikere med forskellige software og installationskonfigurationer.

”Min baggrund fra IT verden og apps til mobiltelefoner giver mig en stor fordel. Grundfos ønsker at skabe et online økosystem omkring deres pumper. Målet er, at fysiske produkter skal gøres mere intelligente, på samme måde som en SmartPhone i dag løbende bliver opdateret og optimeret med forskellige apps.”

På Matus Tomleins kontor på Aarhus Universitet er der opstillet en lille forsøgsstation. En kasse fyldt med vand har fået påsat en pumpe. På computeren viser han det system, han har designet, hvor brugeren kan se hvilke fysiske genstande, der er i installationen, og hvilke muligheder, der er for at forbinde dem og skabe et samspil mellem dem.

 

 

”Hvis vi forestiller os, at vi køber en målesensor”, forklarer han, og nedsætter en vandmåler i kassen, ”så viser vores software, at ved tilkøb af en specifik app, er det muligt at få de to produkter til at tale sammen. Dermed bliver det lettere for kunden at få mere værdi for sit produkt. Det åbner også op for et nyt markedet for virksomhederne i form af at udvikle services for produkter.”

Efter at Matus Tomlein har ”købt” den rette app, begynder pumpen nu at pumpe vand fra kassen til en anden beholder, baseret på den information, der hentes fra vandmåleren.

”Dette er en ekstrem simplificeret udgave af, hvad vi håber at opnå. Jeg håber at iværksættere i fremtiden vil udvikle nye services til f.eks. pumper eller termostater. Det betyder også, at virksomhederne skal lave færre varianter af fysiske produkter, men skabe varianter gennem den indbyggede software platform. Med tilkøb af apps kan brugerne tilpasse de fysiske produkter til netop deres behov.”

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.