Profil af MADE ph.d.

En ung mands version om at skabe billigere robotter for danske virksomheder

Flere samleopgaver bliver i dag klaret med automatisering. En af udfordringerne med samleopgaver, er at det er essentielt at emner ligger på samme måde hver gang. De nuværende løsninger kan både være større og kostbare, men også mindre maskiner kan være problematiske, da opstartsomkostninger og vedligeholdelse er svære at styre. Det vil Simon Mathiesen, ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, ændre på.

”Jeg håber, at min forskning vil gøre det muligt let at opsætte og konfigurere hardware til robotceller inden for feltet samleoperationer.  Dermed bliver det lettere for mindre virksomheder at introducere fleksibel automation i deres produktion,” fortæller Simon Mathiesen.

I MADE – Manufacturing Academy of Denmark arbejder Simon Mathiesen, inden for temaet hyperfleksibel automation.  Sammen med virksomheder som Danish Crown, Terma og Danfoss udvikles automatiseringsløsninger, der er klar til fremtidens produktion i Danmark.

”En samleopgave, der automatiseres, består af flere dele. Min forskning fokuserer specifikt på udfordringen med at ”føde” en robot med dele til det emne, der skal samles. Det kan f.eks. være en bolt eller en kompliceret del til en termostat, der ligger hulter til bulter, men skal ligge klar til at en robot samler den op. En udbredt teknologi til fremfødning af emner er vibrationsskålfødere, hvor de forskellige emner bliver vibreret frem langs et spor til den rigtige position og ikke kan nå frem til robotten, hvis de er orienteret forkert.”

Metoden med vibrationsskålefødere er meget udbredt, da den er effektiv, nem at vedligeholde og som udgangspunkt billig. Løsningen kan dog blive bekostelig. I dag bruger virksomhederne mange ressourcer på at designe de såkaldte orienteringsmekanismer, også kaldet traps, som bruges til at føde en robot med. Hvis en trap er konfigureret forkert, så kan emnet blokere eller falde forkert ned, hvilket sænker produktionen. Samtidigt kan det være kostbart, ikke bare i materialer, men også i tid, at udvikle de nye dele.

”Den software jeg udvikler, skal være så let at bruge som overhovedet muligt. Det skal ikke længere kræve en lang uddannelse at kunne øge automatiseringen i virksomhederne, men i stedet skal man kunne bruge et simplet computerprogram, hvor de forskellige dele allerede er indkodet. Herfra kan en virksomhed så bestille det rette produkt fra starten fra en producent af vibrationsskålfødere. Det eneste virksomheden selv skal taste ind er vægten og så uploade en CAD-tegning af produktet. I dag bruger ingeniørerne mange timer på at designe de forskellige dele og ofte er udviklingen baseret på deres mange års erfaring. I dette projekt kigger vi derfor på, om det er muligt at bruge computersimulering til at replikkere opførslen af føderen, til hurtigere at validere og generere et design fra bunden, sammenlignet med at bygge det og teste det.”

For der er mange måder at føde emner ind i en robot på, som allerede er i brug, og det er disse løsninger, som Simon Mathiesen tager udgangspunkt i.

”Udgangspunktet er i et udvalg af traps, hvoraf softwaren jeg udvikler vil sammensætte og optimere den bedste løsning . Så har du en feeder der passer perfekt til emnets form og den valgte robotløsning. Vibrationsfødere står i mange virksomheder, og med min algoritme vil det gå endnu hurtigere med at skifte skåle og traps korrekt ud. Samleprocessen skal være så automatiseret og så fleksibel som muligt,” siger Simon Mathiesen, der har arbejdet på sin ph.d. i et år.

Flere af de større virksomheder kan udvikle løsninger, som er mere fleksible, men de er oftest meget dyre og kræver viden om bl.a. vision-systemer. En sorteringsmaskine i dag kan koste 350.000 kroner eller mere bare i udstyr, men samme sortering kunne måske ske med en anden type maskine til under 80.000 kroner – heri også ingeniørtimerne der bruges til implementeringen. Den samme billige maskine vil også kunne indstilles hurtigt til at løse andre opgaver.

”Min løsning egner sig både til større og mindre virksomheder, specielt hvis der arbejdes i små serier. I fremtiden vil virksomheder også hurtigt kunne 3D printe de dele, de skal bruge for at automatisere samleoperationen hurtigst muligt. Løsningen er en brik i det samlede puslespil i MADE, hvor noget af arbejdet handler om at udvikle en robotcelle, der kan flyttes rundt i produktionen og løse forskellige samleopgaver, uden det kræver en ingeniøruddannelse at konfigurere den til et nyt emne,” fortæller Simon Mathiesen.

Andre nyheder

Uddannelsesblog
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.