Et nyt kvalitetssystem baner vejen for, at virksomheden Genplast kan få blåstemplet sin produktion af genanvendt plast, der må komme i kontakt med fødevarer. Systemet blev implementeret i et MADE Demonstrationsprojekt, og ”det løfter hele virksomheden,” lyder vurderingen.
Genplast A/S køber overskudsplast og genanvender det til plastgranulat til plastindustrien. Et MADE-projekt har banet vejen for også at gøre det med fødevarekontaktplast.I dag er der typisk kun én vej i livscyklussen for plast, der må komme i kontakt med fødevarer – og det er downcycling.
Pillebøtter og yoghurtbægere kan potentielt blive genanvendt som bestanddele i f.eks. havestole, plastikrør og polyester, inden de ultimativt bliver til elektricitet og fjernvarme i et affaldsforbrændingsanlæg. Men fødevarekontaktplast bliver ikke i stor skala til fødevarekontaktplast igen. Det vil den lille virksomhed Genplast i Farsø i Nordjylland ændre:
”Det startede med, at vi fik råvarer ind, som var for gode til at blive downcyclet. Så jeg begyndte at se nærmere på, om vi kan genbearbejde fødevarekontaktplast, så det forbliver fødevarekontaktplast. Desuden kan vi tjene 10-20 procent mere på fødevarekontaktplast,” siger Nikolaj Rasmussen, leder af indkøb og salg hos Genplast, og fortsætter:
”Efter tre-fire måneder, hvor jeg blev mere og mere forvirret, hver gang jeg talte med nogen – og blev sendt frem og tilbage mellem Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen – havde jeg brug for hjælp til at komme videre.”
Efter tre-fire måneder, hvor jeg blev mere og mere forvirret, hver gang jeg talte med nogen – og blev sendt frem og tilbage mellem Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen – havde jeg brug for hjælp til at komme videre.
Nikolaj Rasmussen, leder af indkøb og salg hos Genplast
Den hjælp fik Genplast i et MADE Materiale Demonstrationsprojekt fra FORCE Technology, så materialet ikke blot genbruges, men genanvendes til samme formål.
”Vi har forberedt Genplast til at få godkendt deres ledelsessystem til genbearbejdning af fødevarekontaktplast af Fødevarestyrelsen, og så har vi hjulpet dem med at undersøge forskellige typer af fødevarekontaktplast til genbearbejdning,” Jens Sinding, chefkonsulent hos FORCE Technology.
Downcycling
Downcycling er en proces, hvor man tager et materiale og laver noget ud af det, som har mindre værdi end den oprindelige genstand.
Spild er Genplasts råvarer
Genplasts råvarer er spild fra virksomheder, som producerer produkter i plast. Det vil sige, at det ikke er fødevarekontaktplast, som har været anvendt hos forbrugerne og derefter indsamlet. Men det gør det ikke nødvendigvis nemmere, for Genplast skal nemlig kunne redegøre for, hvilke stoffer en given genbearbejdet fødevarekontaktplast indeholder, hvis den skal kunne sælges.
Og det er ikke givet, at de virksomheder, som oprindeligt producerede plasten, vil oplyse det.
Miks af materialer er en udfordring
Ydermere kan plastprodukter til fødevarer være sammensat af forskellige typer plast, hvilket er tilfældet med de plasmaposer – ofte anvendt på hospitaler til at opbevare blod – som MADE-projektet undersøgte som en potentiel råvare til Genplast.
Indersiden på posen er fødevarekontaktplast, mens ydersiden er en anden type plast. Dermed skal mikset af de to efter Genplasts genbearbejdning kunne anvendes som fødevarekontaktplast.
”Det tegnede det faktisk til, at det kunne lykkes – men så kom en konkurrent på tværs og snuppede leverandøren og dermed råvaren. Vi opererer i et dynamisk marked,” konstaterer Nikolaj Rasmussen.
Kan vi bruge plastbægre?
En tilsvarende udfordring er de velkendte plastbægre, som bliver anvendt til f.eks. mælkeprodukter. De er lavet af fødevarekontaktplast, men på ydersiden er der trykfarve.
MADE-projektet viste, at mikset efter genbearbejdning ikke umiddelbart kan anvendes som fødevarekontaktplast, men vil kræve omfattende kortlægning og vurdering af de stoffer, der kommer fra trykfarverne.
”Så status er, at vi kun har én råvare, vi kan genbearbejde. Det er pillebøtter, hvor vi ved, hvad plasten består af. Men de ton, som vi kan skaffe, giver ikke tilstrækkelig volumen til, at det administrativt kan svare sig at starte genbearbejdning af fødevarekontaktplast. Så vi vil fortsætte med at finde og få analyseret andre fraktioner af fødevarekontaktplast,” siger Nikolaj Rasmussen.
Har løftet hele virksomheden
Den anden del af MADE-projektet – nemlig udfordringen med at leve op til kravene – er helt på plads.
”FORCE Technology hjalp Genplast med at implementere et kvalitetsledelsessystem, som sikrer, at virksomhedens produktionsprocesser understøtter kvalitetskrav til fødevarekontaktplast. Og det er gjort, så det tager højde for kommende skærpede EU-krav til bl.a. opbevaring og sporbarhed,” forklarer Jens Sinding.
Forud for implementeringen af kvalitetsledelsessystemet har FORCE Technology gennemgået Genplasts produktion i Farsø og fundet dele, som virksomheden skal ændre. F.eks. er der krav om, at fødevarekontaktplast skal transporteres og opbevares i dedikerede, lukkede containere, så den ikke risikerer at blive ‘forurenet’ af andre typer af plast.
At Genplast nu har styrket produktionsprocesserne, gør det ikke alene til en formssag for virksomheden at få Fødevarestyrelsens grønne stempel.
”Det løfter hele virksomheden. Vi vil anvende kvalitetsledelsessystemet til alt, hvad vi producerer. Det åbner for, at vi kan blive certificeret efter nogle ISO-standarder,” siger Nikolaj Rasmussen.
Vi ser et stort potentiale. Lige nu kan vi få måske 100 ton råvarer i form af pillebøtter, men hvis vi kan nå op på f.eks. 600 ton, tjener vi i runde tal halvanden million kroner mere på fødevarekontaktplasten,
Nikolaj Rasmussen, leder af indkøb og salg hos Genplast
Og ikke mindst fortsætter den lille virksomhed jagten på fødevarekontaktplast til genbearbejdning.
”Vi ser et stort potentiale. Lige nu kan vi få måske 100 ton råvarer i form af pillebøtter, men hvis vi kan nå op på f.eks. 600 ton, tjener vi i runde tal halvanden million kroner mere på fødevarekontaktplasten. Så det er absolut værd for os at få det til at lykkes,” understreger Nikolaj Rasmussen.
Genplast
Genplast A/S køber overskudsplast fra virksomheder og genanvender det til plastgranulat til plastindustrien. Virksomheden ligger i Farsø i Nordjylland og har 30 medarbejdere.
Ønsker I også et MADE-projekt?
Sidder I som produktionsvirksomhed også med et ønske om at udvikle eller teste et koncept?
Eller er I teknologileverandør af løsninger, og ønsker at teste dem sammen med produktionsvirksomheder og en GTS?
I MADE skræddersyer vi løbende projekter, hvor både produktionsvirksomheder og leverandører kan få hjælp til at løse fælles udfordringer eller optimere produktionen gennem anvendelse af nye teknologier og metoder.
Kontakt chefkonsulent i MADE Sandrina Lohse-Larsen, hvis I vil høre mere om mulighederne.
