Ny national pris skal styrke forskning i dansk produktion

En ny dansk forskningspris skal hædre forskere, der skaber ny innovative løsninger til Produktionsdanmark.

En ny national pris skal hædre unge forskere, der ikke blot skaber viden, men også omsætter den til nye løsninger på produktionsgulvet.

I Danmark hænger forskning og produktion uløseligt sammen. Derfor skaber vi nu en ny pris, der skal sende et klart signal til yngre forskere inden for produktion om, at deres arbejde er vigtigt for os alle,” siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, på vegne af Forskningsalliancen.

Den nye pris får navnet ”Danish Manufacturing Research Award”. Den vil fremover blive tildelt af Forskningsalliancen, der består af Dansk Industri, Dansk Metal, IDA og ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber  i et nyt samarbejde med Manufacturing Academy of Denmark (MADE).

“Dansk produktionsindustri er i global konkurrence hver eneste dag. Det er forskning i avancerede produktionsteknologier, der afgør, om vi kan blive ved med at vinde den konkurrence. Vi ser det i vores arbejde med virksomhederne. Når forskning og fabriksgulv forbindes rigtigt, skaber det værdi for virksomhederne. Denne pris sender et vigtigt signal om, at den slags forskning ikke bare er en akademisk øvelse, men helt afgørende for dansk økonomi,” siger Nigel Edmondson, CEO i MADE.

Prisen gives til yngre forskere, som har leveret forskning i international topklasse inden for produktionsteknologi i tæt samarbejde med danske virksomheder. Formålet er både at hædre de bedste og inspirere flere til at vælge en forskningskarriere tæt på produktionsvirksomheder.

“Når forskning udvikles i tæt samspil mellem produktionsvirksomheder og akademia, vokser sandsynligheden for, at ny viden bliver til løsninger, der styrker Danmarks produktivitet og konkurrenceevne. Det er sådan, forskning får sin fulde samfundsmæssige værdi, og det er værd at anerkende og hylde dem, der får det til at ske,” siger Lia Leffland, direktør for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

”Det er vigtigere end nogensinde før at hylde den produktionsrettede forskning, der foregår på universiteterne og GTS-institutterne. Vi ved, at IDAs medlemmer og deres kompetencer medvirker til at forbedre industriens produktion, processer og selve produkterne,” siger IDA’s formand Laura Klitgaard.

Pris uddeles den 29. september i Industriens Hus

Ph.d.er og postdocs kan indsende en ansøgning med beskrivelse af deres forskning samt anbefalinger. Blandt de indstillede kandidater udvælges fem finalister af en faglig jury. Vinderen kåres ved en prisuddeling den 29. september 2026 i Industriens Hus i København.

Sådan foregår ansøgningsprocessen

Deadline for ansøgning er den 1. juni 2026.

Herefter vil en jury vurdere, hvem der bliver den heldige vinder af prisen og 20.000 kroner.


Kontakt:

Christine Aaberg Lauridsen

Projektchef

Mobil: +45 4221 8206
Mail: clauridsen@made.dk

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Video

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.