Mød Helmut, chefkonsulent i Region Syddanmark

Helmut har bygget, udvidet, omstruktureret og flyttet produktion i Danmark, Tyskland og Indien som produktionschef, fabrikschef og administrerende direktør hos Volvo, Scania og Hyva.

Produkterne har spændt over busser, gravkøer, gummigeder og hydraulikcylindre. Den største opgave var et greenfield-projekt i Indien, hvor han fra bar mark byggede en busfabrik til 350 medarbejdere. Erfaringen fra de store koncerner bruger han i dag hos SMV’erne, hvor han genkender opgaverne fra sin egen tid som produktionschef med et bredt ansvarsområde.

Han husker især de situationer, hvor han selv manglede en sparringspartner, og hvor et par øjne udefra ville have gjort en stor forskel. Det er den rolle, han udfylder i dag.

Hvor mange starter med maskinerne, starter Helmut med menneskene. Han ser naturligvis efter, om der er et logisk flow i produktionen, men lige så meget efter, om medarbejderne får den hjælp og de informationer, de har brug for i hverdagen, og om lederen er motiveret og åben for forandringer.

Det, virksomhederne oftest overser, er ifølge Helmut, at medarbejderne kan tage langt mere del i styringen af dagligdagen, hvis de får adgang til de rigtige informationer, og viden bliver delt.

Vi ser bredere på virksomhedens situation end på produktionsprocessen alene. Vi skal ikke sælge en bestemt ydelse og er ikke under tidspres for at lande en kontrakt. Derfor kan vi skabe en relation, hvor vi åbent kan tale om det, der ellers er svært at tale om.

Helmut Schwartz

Det var netop pointen ved et produktionstjek, hvor Helmut viste en ejerleder flere veje til bedre ordreopfølgning og dermed bedre levering til tiden. Ved opfølgningsmødet var virksomheden allerede i gang med at afprøve et af forslagene, og mødet udviklede sig til en engageret diskussion, hvor medarbejderne selv kom med nye idéer.

Ejerlederen kunne begynde at delegere og koncentrere sig om at lede virksomheden.

Følg Helmut på LinkedIn

Helmut Schwartz

Chefkonsulent, Region: Syddanmark

Mobil: +45 4226 0359
Mail: hschwartz@made.dk

Andre nyheder

Artikel
Video
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.