Mød Anders, chefkonsulent i Region Sjælland og Hovedstaden

Anders startede som driftsingeniør i produktionen, hvor teorien blev omsat til praksis, og blev sidenhen produktionschef. Han har derefter haft en række lederroller som fabrikschef og COO, og de seneste mere end ti år har han arbejdet med kvalitetsledelse som kvalitetschef og kvalitetsdirektør.

Alle stillinger har været i produktionsvirksomheder inden for blandt andet procesindustri, montage og plast, med produkter som dele til pickupper og lastbiler, varmebehandling af stål og styringssystemer til bilbatterier.

Fra sin egen tid som leder ved Anders, at det er medarbejderne, der skal føre forbedringerne ud i livet. Derfor ser han ved et MADE Produktionstjek ikke kun på maskiner og processer, men også på, om organisationen har ressourcerne og kompetencerne til at gennemføre de ændringer, han anbefaler.

Han trækker samtidig på sin erfaring med Lean og med bilindustriens systematiske forbedringsværktøjer, hvor man altid leder efter den egentlige årsag til et problem frem for at behandle symptomet.

Den tilgang betyder, at et produktionstjek kan ende med at pege på en løsning et andet sted, end virksomheden selv havde ventet, for problemer, der viser sig i produktionen, er ikke altid opstået der.

Når Anders går gennem en produktion, kigger han efter maskiner og udstyr, der ikke bliver brugt, og efter hvordan varerne bevæger sig gennem fabrikken. Han ved fra sin egen tid som produktionsansvarlig, at man hurtigt bliver blind over for uafsluttede projekter og hængepartier, når hverdagens hasteopgaver fylder.

Man bliver hurtigt blind over for sin egen produktion, når hverdagens hasteopgaver fylder. Et produktionstjek giver et par friske øjne, der ser det, man selv er holdt op med at lægge mærke til.

Anders Würtz

En hyppig anbefaling er derfor en værdistrømsanalyse, der kortlægger flaskehalse. Det var blandt andet tilfældet hos en underleverandør af metaldele, der med hjælp fra studerende fra DTU fik opdateret sin værdistrømsanalyse, fandt nye flaskehalse og derfor kunne sætte ind de rigtige steder i produktionen.

Som chefkonsulent i MADE er Anders uvildig. Hans anbefalinger følger derfor alene virksomhedens behov.

Følg Anders på LinkedIn

Anders S. Würtz

Chefkonsulent, Region: Sjælland og Hovedstaden

Mobil: +45 3032 7915
Mail: awurtz@made.dk

Andre nyheder

Artikel
Video
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.