Dyk ned i de fem mest læste MADE-nyheder i 2022 her og bliv klogere på nye forretningsmodeller, teknologier, materialer og datasystemer, der former fremtidens produktion.
Se her, hvilke historier, I har klikket mest på i 2022:
Aasted sælger maskiner til bl.a. chokoladeproducenter og vil nu sælge service med som en del af pakken. Det har potentiale til at give et trecifret millionbeløb i indtægter, og DTU-professor kalder det fremtidens grønne forretningsmodel. MADE-ph.d. David Sarancic er ved at finde svarene på, hvordan planerne skal omsættes til virkelighed.
Hvilke læringsteknologier skal man investere i, når det kommer til oplæring af medarbejdere? Det har vi eksperimenteret med i et MADE Learning Factory projekt hos VIA University College. Dyk ned i de dugfriske resultater og lær, hvad teknologierne kan og ikke kan bruges til samt deres fordele og ulemper.
Det er muligt, hurtigt og effektivt at opsamle data på Novo Nordisk pakke- og montagelinjer, som kan bruges til at forudsige kvaliteten af insulinpenne. Det viser et MADE FAST-projekt, og Novo Nordisk ser et ’stort potentiale’ for opsamling af data andre steder i produktionen.
Bliv oplært direkte på fabriksgulvet med en virtual reality-brille eller få styr på 3D-printerens nye features med et bibliotek af interaktive videoer på mobilen. I MADE Podcast diskuterer og tester vi fremtidens digitale læring med J. Krebs & Co., Teknologipagten og chefkonsulent Camilla Nellemann.
Ålegræs er ikke et problem, men en værdifuld ressource, som kan udnyttes til emballage. Det har virksomheden Coastgrass bevist i et MADE Materiale Demonstrationsprojekt med Teknologisk Institut.