MADE ansætter Malene Wiese Madsen som chefjurist. Hun har solid erfaring fra erhvervsfremme- og EU-systemet, og hun skal være med til at styrke MADE’s nationale og internationale projektarbejde.
Spændende muligheder i blandt andet EU går ofte hånd i hånd med langhårede dokumenter, hvor det kræver et garvet juridisk blik at få styr på rammer og regler.
Netop dét overblik får MADE glæden af med ansættelsen af Malene Wiese Madsen som ny chefjurist fra 2. oktober i år.
Malene er et kendt ansigt i klyngeverdenen og kommer til MADE efter otte år i en anden klynge nemlig Food & Bio Cluster. Hun har solid erfaring inden for finansiering af EU- og nationale projekter og derudover kommer hun med erfaring fra Erhvervsstyrelsen.
Direktør i MADE Nigel Edmondson glæder sig over ansættelsen: ”MADE har været gennem en rivende udvikling, siden vi i 2020 blev udpeget som Danmarks nationale klynge for Avanceret Produktion. Med Malene på holdet får vi tilført en spidskompetence inden for implementering af regelsæt knyttet til offentlige bevillinger og fonde, som understøtter den vækst vi oplever.”
Jeg ser frem til at bidrage til MADE’s videre udvikling både som national klynge, forening og samlingspunkt for hele Produktionsdanmark.
Malene Wiese Madsen
”Jeg ser frem til at bidrage til MADE’s videre udvikling både som national klynge, forening og samlingspunkt for hele Produktionsdanmark. Mit fokus er på at være med til at udvikle processer og forretningsgange, så MADE står endnu stærkere, når vi skaber bro mellem viden og industri,” siger Malene Wiese Madsen om sin nye rolle i MADE.
Malene får sin daglige arbejdsgang i Aarhus.
”Jeg ser frem til at komme helt ind i ”maskinrummet” i MADE og være med til at udvikle processer og forretningsgange, der sikrer en god og stabil udvikling,” siger Malene Wiese Madsen.
Vi byder Malene varmt velkommen til Danmarks produktionsklynge.