Alene i år har Louis Poulsen en øgning på 70 pct. i deres forecast, hvilket gør det svært at følge med i en produktion præget af tradition for håndværk og kvalitet. Louis Poulsen gennemgår derfor nu en omfattende transformation mod en mere digital og automatiseret fabrik. På et MADE Virksomhedsbesøg fik vi et blik indenfor.
En mand i blå overalls står spændt fast af en læderrem til en drejebænk af jern. Foden laver små vibrationer på en pedal, som får metalskærmen på drejebænken til at bevæge sig. Nænsomt og med stor præcision former han skærmen til et af Louis Poulsens velkendte lampedesigns.
Louis Poulsen blev grundlagt i 1874 og bygger på en tradition for kvalitet og stolt håndværk. Men processer, metoder såvel som maskiner med mange år på bagen, skaber flaskehalse på den hurtigt voksende fabrik.
”Siden sidste sommer er salget eksploderet. Udfordringen er at følge med i produktionen,” fortæller fabrikschef Thorbjørn Høyer til et MADE Virksomhedsbesøg.
Alene i år har Louis Poulsen en øgning på 70 pct. i deres forecast. Udfordringen har Louis Poulsen i den grad taget op. På virksomhedsbesøget åbnede lampeproducenten dørene op for MADE, så deltagere kunne se virksomhedens omfattende transformation mod en mere digital og automatiseret fabrik.
”Vi skal blive fuldt ud digitale,” fortæller change agent i Louis Poulsen Martin Iversen, som går forrest i transformationen med en række projekter.
Hvor starter man?
På en rundtur i fabrikken kan forandringerne allerede spottes. Nye digitale scannere, en ny robot – dog endnu ikke taget i brug -, en prøveopstilling til en automatiseret kvalitetskontrol, skærme med oversigter over fabrikkens data…
”Der er sket meget på mindre end et år,” siger Martin Iversen til dagens deltagere, som nysgerrige bevæger sig rundt mellem PH-lamper på kørebånd og arbejdende folk, som samler og sorterer.
”Det startede med, at vi blev medlem af MADE for cirka et år siden. Der deltog vi i et projekt, hvor vi fik lavet en Digital Factory Mapping,” forklarer Martin Iversen.
MADE Virksomhedsbesøg
Til MADE Virksomhedsbesøg åbner førende virksomheder inden for udvalgte områder dørene, deler ud af deres viden og viser i praksis, hvordan de bruger nye teknologier og metoder i deres produktion.
Der er ofte stor interesse for vores virksomhedsbesøg, og Louis Poulsen besøget var fuldt optegnet med venteliste. Derfor er det en god idé at holde øje med vores aktiviteter og tilmelde sig i god tid på MADE’s aktivitetsside.
Gennem MADE Klyngeprojektet Digital Factory Mapping fik Louis Poulsen hjælp fra FORCE Technology til at kortlægge flaskehalse i produktionen med store digitaliseringspotentialer. Enten kunne potentialet bestå i at udnytte data, der allerede fandtes i produktionen bedre, eller i at skabe nye digitale tiltag for at lette processer.
Indsigten fra den digitale kortlægning var kimen til en række projekter – blandt andet at digitalisere ordrebekræftelser, som i dag indtastes manuelt.
Automatiseret kvalitetskontrol skal lede til færre kasseringer
I et hjørne står en opsætning med kameraer, en computer og en lampeskærm placeret på en LP-afspiller, så den kunne køre rundt. Folk på rundturen stopper op for at betragte opsætningen.
”Jeg lover, I får noget andet end en LP-afspiller,” joker specialist på Teknologisk Institut Francois Picard, henvendt til Martin Iversen.
Francois Picard er idemanden bag opsætningen, som er starten på det, der skal blive til en automatiseret kvalitetskontrol af lampeskærme.
I dag er kvalitetskontrollen også en flaskehals i produktionen. Den er fuldt ud manuel, hvor operatører vender og drejer på skærme, for at finde mulige ridser og knaster. For at være på den sikre side bliver mange skærme i dag kasseret.
”Det er ikke rart at være den, der skal stå til ansvar for, at en fejlproduktion ender ude hos en kunde,” fortæller Martin Iversen.
I et MADE Udviklingsprojekt får lampeproducenten hjælp til at automatisere kontrollen af Teknologisk Institut.
”Vi vil gerne gøre processen mere objektiv,” fortæller Francois Picard.
Håndværket skal ind i den digitale produktion
Han er i fuld gang med at lave forskellige opsætninger af lys og kameraer på Teknologisk Institut, for at finde den mest optimale version af systemet. Dog har det med at reagere på selv det mindste støvkorn, som normalt ikke anses som en fejl, og her kommer Louis Poulsens operatører ind i billedet.
”Det bliver eksperterne herinde, som skal lære systemet at finde fejlene,” siger Martin Iversen.
Systemets resultater sendes til Louis Poulsens operatører, som skal vurdere, hvornår der er en reel fejl, og hvilken fejlkode den hører ind under. Gennem kunstig intelligens lærer systemet derved løbende fra deres læremestre hos Louis Poulsen – en metode, Louis Poulsen tænker, kan gå igen i andre fremtidige digitaliseringsprocesser.
I fremtiden skal de to dog også bytte roller. På Virksomhedsbesøget løftede lampeproducenten også sløret for fremtidsplaner om at benytte XR til oplæring af medarbejdere. Derudover blev der talt om mulighederne for at lave en digital tvilling af fabrikken, som kan forudse flaskehalse i produktionen.
”Det de gør i dag [red. ifm. digitalisering og automatisering] er et sted imellem eksperimenterende og standard, men de har mindsettet og ambitionerne til at tage det her meget, meget længere,” siger professor på SDU Christian Schlette om Louis Poulsens transformation.
Virksomhedsbesøg hos Louis Poulsen
