Kan robotter øge din produktivitet?

Hvordan virker markedets nyeste robotter? Hvad kan det give min virksomhed, hvis jeg automatiserer dele af produktionen? Og kan det overhovedet betale sig at automatisere mindre produktioner? Det - og meget mere - fik deltagerne svar på, da MADE åbnede dørene til Open Lab om robotteknologi.

Fleksible automatiseringsløsninger er vejen frem

Fagbevægelsen, eksperter og industri giver alle samme svar på, hvordan danske produktionsvirksomheder skal ruste sig mod udenlandske produktionsomkostninger og lave lønninger: Robotteknologi og automatisering. MADE satte robotter på dagsordenen ved foreningens første Open Lab, der tirsdag den 2. september 2014 trak over 100 erhvervsfolk til Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense.

MADE Open Lab var sammensat af hands-onoplevelser, hvor deltagerne kunne opleve forskellig robotteknologi i aktion, oplæg fra robotog automatiseringseksperter samt private virksomheder, der delte ud af deres erfaringer med at indføre robotteknologi og automatisering i produktionshallen.

Omstillingsparathed og fleksibilitet

Produktionschef Christian Hallberg Jensen fra C.C Jensen, var blandt oplægsholderne. Han fortalte, hvordan virksomhedens krav til produktionen havde medvirket ført til, at de i 2010 begyndte at indføre automater og robotter. Tålmodighed var essentielt i processen, der har givet virksomheden stor viden og styrket fokus på området:

At fleksible løsninger er vigtige, er Anders Billesøe Beck, teamleder i Center for Robotteknologi, enig i. Automatisering og robotteknologi drejer sig ikke kun om at kunne konkurrere på produktionsomkostninger ved masseproduktion:

”Verdens forbrugere er blevet mere kræsne og vil hele tiden have nye og specielle produkter. Derfor skal virksomhederne have en høj omstillingsparathed. Der findes allerede nu billige automatiseringsløsninger med minimeret omstillingstid, og fleksibel automation er uden tvivl kommet for at blive. Jeg tror, vi vil se meget mere af det rundt om i virksomhederne i de kommende år, ” afslutter han.

Andre nyheder

Uddannelsesblog
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.