Future Manufacturers: Et stærkt community for hardware-startups, rådgivere, producenter og investorer

Future Manufacturers samler hardware-startups, investorer, producenter og rådgivere i et levende community, hvor netværk, videndeling og samarbejde er i centrum. Vi har talt med investor og rådgiver Peter Møller-Jensen og Kathrine Hagemann Snabe, co-founder i startupvirksomheden EVEWAVE, om hvad fællesskabet betyder i praksis.

Følgende tekst er kopieret fra Techsavvy

Hvordan bygger man bro mellem idé og industri? Det gør MADE (Manufacturing Academy of Denmarkog DI Produktion ved at samle hardware-startups, producenter, investorer, rådgivere og mentorer i et uformelt community, hvor netværk, sparring og erfaringsudveksling er i centrum. Det mærkes tydeligt, når aktørerne mødes fysisk. Investor Peter Møller-Jensen og Kathrine Hagemann Snabe, co-founder i EVEWAVE, fortæller, hvordan fællesskabet skaber værdi, bygger relationer og bringer idéer tættere på virkeligheden.

“Alt det jeg synes er spændende bliver serveret på et sølvfad. Det er så komprimeret, og man ser så mange nye startups i hver batchrunde, så det er lige før, man ikke har tid til at følge op på det! Så godt eller tæt er det skruet sammen,” siger Peter Møller-Jensen, investor og partner i designkonsulentfirmaet Møller Jensen Innovation & Design.

Møder mennesket bag

For Peter Møller-Jensen handler det ikke kun om gode idéer og forretningspotentiale, men om mennesker. Det er netop mødet i øjenhøjde, der gør Future Manufacturers Meetups værdifuldt for ham. Det uformelle format skaber en anden dynamik end traditionelle pitch-events og giver plads til ærlige samtaler om både visioner og udfordringer:

“I stedet for at søge startups mere teoretisk, så er der meget værdi i at møde dem under mere afslappede forhold. Her møder man mennesket bag, og kan se hinanden i øjnene – og de får mulighed for at forklare, hvad de præcis står overfor lige nu,” forklarer han. 

For Kathrine Hagemann Snabe, Co-founder i EVEWAVE har fællesskabet betydet alverden. De ville nemlig ikke være der, hvor de er i dag, hvis det ikke havde været for de kontakter, som de har fået gennem netværket. 

“Det der skiller sig ud i forhold til andre programmer i Danmark, er, at fokuset ligger på hardware. For det er sjældent med et hardware-mæssigt udgangspunkt. Når det drejer sig om produktion i Danmark eller i Europa, så betyder det, at du bliver nødt til at have adgang til sparring, et netværk og være i tæt samarbejde med den eksisterende industri. Det er simpelthen tæt på umuligt at skabe en produktion uden samarbejde. Så vi anser det som meget vigtigt at kunne mødes på tværs. På den måde behøver man ikke gøre det hele fra bunden. Og det tror jeg har været en vigtig læring for os,” siger Kathrine Hagemann Snabe. 

Værdifuldt fællesskab

Det kan være en ensom og overvældende proces at drive en startup, især når man står over for komplekse udfordringer. Netop derfor er det værdifuldt at være en del af et fællesskab, hvor man spejler sig i andre iværksættere og får adgang til konkret viden og erfaringer, der allerede findes.

“Det har været enormt værdifuldt at møde andre startups i samme situation. Man opdager, at man ikke er alene, og at løsningerne ofte allerede findes. Det har været et kæmpe privilegium, som har gjort det muligt for os at tage vores produktudvikling seriøst og løfte os til næste niveau,” siger Kathrine Hagemann Snabe, som har EVEWAVE i samarbejde med Antonella Emilsson. 

Bag initiativet står DI Produktion, MADE og Industriens Fond, som med blandt andet meetups, “expert sessions” og sparring bygger bro mellem idé og industriel skalering – og giver fremtidens producenter de bedste betingelser for at vokse.

Future Manufacturers

Future Manufacturers er et samarbejde mellem DI Produktion, MADE og Industriens Fond, hvor hardware startups får hjælp til at gå fra prototype til produktion.

Anders Sparre

Chefkonsulent og ansvarlig for MADE Startups

Mobil: +45 2627 2494
Mail: asparre@made.dk

Andre nyheder

Video
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.