Forsyningskæden i Vestas gentænkes

Værktøjet giver større danske virksomheder bedre indsigt i forsyningskæden, som kan tilpasses en global kontekst.

Agil og robust

Vestas har behov for en agil og robust forsyningskæde. Sammen med forskerne i MADE udvikler virksomheden værktøjer, der giver bedre indsigt i forsyningskæden. En del af arbejdet er en analyse af den proces, som virksomheder gennemgår, når de skal vælge den bedste forsyningskæde i en global og kompleks verden.


Udfordringerne for Vestas er mangfoldige. Politik er en vigtig faktor i energimarkedet, men den faldende pris på vindenergi driver i højere og højere grad markedet, hvor der også stilles krav til en høj mobilitet og krav om lokalt indhold i produktionen. Det betyder, at Vestas løbende skal optimere sin forsyningskæde og ikke bare se det som en distributionsopgave at understøtte nye markeder. Vestas’ produktion er teknologitung, og produktet har en høj teknologisk kompleksitet, hvor kravene til kvalitetssikring og certificering er store, hvilke gør det svært at ændre i forsyningskæden. Derfor er det vigtigt, at Vestas træffer de rigtige beslutninger i valg af forsyningskæde, så produktionen bliver skalerbar.


Hidtil har man adresseret de forskellige agendaer enkeltvis, men med forskningen i MADE er fokus på at skabe transparens på tværs af værdikæden og understøtte processen omkring designet af forsyningskæden. Forskningen hos Vestas ligger i koblingen mellem strategi og operationelt arbejde. De overordnede beslutninger betyder, at der længere nede i hierarkiet skal træffes detaljeret og kompliceret designvalg af forsyningskæden. Disse strategiske og operationelle valg skal samtidigt understøttes af en bedre omkostningsforståelse på tværs værdikæden.


Løsningen, der arbejdes på, er todelt. Den ene del er udvikling af værktøjer, der kan understøtte beslutninger med en række konsekvensberegninger af de mange ubekendte faktorer. Eksempelvis kan et skift af leverandør i Kina betyde, at varer ligger på laget efter 12 uger i stedet for før efter 3 uger. Dette skal så vejes op i mod muligheden for reduktion af f.eks. materialeprisen. Det er ydermere kompliceret af valuta- og markedsudsving, der også skal tages hensyn til. Ideen med værktøjerne er, at de giver en detaljeret forståelse af valgene, så konfigurationen af forsyningskæden skabes på et transparent grundlag og med erkendelse af den usikkerhed som globale forsyningskæder opererer under.


Den anden del af løsningen bygger på en analyse af den proces, Vestas gennemgår for at designe og træffe beslutninger omkring designet af forsyningskæden. Hvilke parter skal involveres hvornår, og skal det foregå central eller decentralt? Hvordan undgår man konflikter med den daglige drift, når der kommer en ny udviklingsopgave? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver analyseret, så man kan finde den bedste og mest systematiske beslutningsproces.


Danske virksomheder, der producerer komplekse højteknologiske produkter med teknologiktunge produktionsprocesser, vil kunne blive inspireret af forskningen hos Vestas. Beslutningerne om hvor man vil have sine underleverandører, og hvad man vil arbejde med dem om, er de samme på tværs af brancher. Et globalt marked, der stiller krav til lokalt indhold, betyder også overvejelser omkring produktets og produktionsnetværkets tilpasning til markedet uden at man går på kompromis med den høje danske kvalitet.
Navn

Andre nyheder

Uddannelsesblog
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.