Krigen i Ukraine har presset udviklingstiden for nyt materiel ned til få uger, samtidig med at kinesiske bilfabrikker udvikler nye modeller dobbelt så hurtigt som de europæiske. Virksomheder skal indstille sig på, at evnen til at udvikle og få nye produkter i produktion hurtigt betyder mere end evnen til at beskytte sine idéer.
Startuppen Okapi fremviser deres prototype på et “edderkoppespind”, der effektivt kan indfange droner helt uden brug af eksplosiver.Læs kronikken på Børsens hjemmeside (kræver login).
Forfattet af:
Nigel Edmondson, adm. direktør, MADE – Manufacturing Denmark, Esben Gadsbøll, formand, Danske Tech Startups, og Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond
Den vigtigste konkurrenceparameter i industrien er ved at skifte. I årtier har vi konkurreret på produktets kvalitet og pris. Fremover konkurrerer vi mindst lige så meget på hastighed, altså hvor hurtigt vi kan udvikle et produkt, forbedre det og få ændringerne ud i produktionen.
Det er en ubekvem erkendelse for Produktionsdanmark, for meget af det, vi traditionelt har været stolte af, herunder de grundige udviklingsforløb og det omhyggeligt beskyttede patent, er bygget til en konkurrencesituation, der er ved at forsvinde.
Vender vi os mod øst, viser to meget forskellige situationer, hvor den udvikling fører hen.
Det ene er den kinesiske bilindustri, der udvikler nye modeller på omkring den halve tid af deres europæiske konkurrenter.
Det andet er fronten i Ukraine, hvor forsvarsvirksomheder kan gå fra et behov meldt ind fra skyttegravene til et leveret produkt på få uger.
Det sidste er det mest lærerige, fordi det viser udviklingen i sin mest ekstreme form.
Siden 2022 er der opstået flere end 1500 forsvarsstartups i Ukraine. De arbejder under et tidspres, ingen andre civile virksomheder kender, for hver dags forsinkelse koster menneskeliv. Presset har tvunget dem til at droppe vaner, som resten af industrien betragter som naturlove. Vender vi os mod øst, viser to meget forskellige situationer, hvor den udvikling fører hen.
Idéer er der nok af. Flaskehalsen ligger i springet fra håndbygget prototype til tusindvis af enheder om måneden
Mange søger ikke engang patenter, fordi teknologien kan være forældet om tre måneder, og prototyper deles åbent, længe før beskyttelsen er på plads.
Tempo er afgørende
Konkurrenceevne har altid handlet om at udnytte knappe ressourcer bedre end andre, og i takt med at AI og automatisering gør både viden og produktionskapacitet til noget, mange har adgang til, flytter knapheden sig. Den lander dér, hvor konkurrenterne hverken kan kopiere eller købe sig til fordelen, nemlig i tempoet fra tilgængelig teknologi til et produkt, kunder faktisk vil betale for. Tempoet er det nye patent.
Herhjemme findes 80 til 100 specialiserede dronevirksomheder, og flere af dem har allerede mærket konsekvensen. Den, der kunne producere først, løb med ordren, også når konkurrentens prototype var mindst lige så god.
Idéer er der nok af. Flaskehalsen ligger i springet fra håndbygget prototype til tusindvis af enheder om måneden.
De tre discipliner
Hastigheden kommer af organiseringen, og tre discipliner går igen hos de hurtigste.
Den første er et kort feedbackloop. Ukrainske og danske forsvarsvirksomheder får tilbagemeldinger direkte fra soldaterne, og designet justeres løbende derefter. Teknologier som 3D-print gør ændringer billige og hurtige at gennemføre. Sammenlign det med en typisk civil produktorganisation, hvor kundefeedback samles i rapporter, drøftes på møder og måske bliver til en designændring et år senere.
Den anden disciplin er, at produkt og produktionssystem udvikles parallelt. Den klassiske tilgang, hvor produktet udvikles færdigt, før produktionen planlægges, stammer fra en tid, hvor udviklingscyklusserne var lange nok til at tillade den slags. Det er de ikke længere. Udfordringen går begge veje, for mange produktionsansvarlige føler sig låst af investeringer, der skal tjene sig hjem over mange år, og en maskinpark udskiftes ikke i samme tempo som produkterne. Parallel udvikling handler derfor om to ting. Produkter, der designes til det produktionsapparat, man faktisk har. Og et produktionsapparat, der er fleksibelt nok til at håndtere produkter, ingen kender endnu.
Den tredje disciplin er forsyningskæder tæt på. F.eks. stiller forsvarskunder i stigende grad krav om europæiske komponenter i den endelige produktionsudgave, hos nogle kunder helt op til 100 procent. En leverandør, man kan køre ud til samme dag, kan omstille sig i et tempo, ingen containerrute kan matche.
Ved fronten koster langsommelighed menneskeliv og selvbestemmelse. I dansk erhvervsliv koster den markedsandele
Bag de tre discipliner ligger en fjerde, som er den sværeste at kopiere, nemlig at alle omkring virksomhederne arbejder i samme tempo. Ved fronten i Ukraine deles prototyper og produktionsviden mellem virksomheder, der på papiret er konkurrenter. Og staten spiller en anden rolle end herhjemme. Den træder tilbage og giver plads, forenkler godkendelser og koncentrerer sig om at skabe kontakt mellem producenter og brugere, med svar i løbet af uger, ikke måneder.
Det afgørende tal
Hvad skal en dansk produktionsvirksomhed så gøre? Start med at måle jeres eget loop. Hvor lang tid går der, fra en kunde melder et problem ind, til ændringen er i produktion?
Det tal siger mere om jeres fremtidige konkurrenceevne end de fleste nøgletal i årsrapporten. Set fra fabriksgulvet er det fristende at placere ventetiden hos udviklingsafdelingen, men en stor del ligger som regel i produktionens egen tilrettelæggelse, i seriestørrelser, der udskyder omstillinger, og i godkendelser, der samler ændringer i bunker.
Gennem Industriens Fond, Danske Tech Startups og MADE ser vi det samme mønster alle steder. Det er organiseringen, der afgør, om teknologien nogensinde kommer i drift.
Ved fronten koster langsommelighed menneskeliv og selvbestemmelse. I dansk erhvervsliv koster den markedsandele. Tabene kan ikke sammenlignes, men de udspringer samme sted.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Børsen d. 23. aug. 2026.
