Digital sidemandsoplæring er en sjældenhed i produktionen i danske virksomheder, og det efterlader et stort uudnyttet potentiale ifølge undervisere på VIA University College. På en workshop hos VIA University College blev der udvekslet erfaringer med sidemandsoplæring og diskuteret hvorfor, hvornår og hvordan, det giver mening at benytte forskellige læringsteknologier.
Den snurrer og klikker, mens den samler mobiltelefoner.
Festos industri 4.0 demoanlæg på VIA University College (VIA) i Horsens udførte automatisk bearbejdning og montage af mobiltelefoner, mens ansatte i produktionsvirksomheder så interesseret på: Robotten ’Robotina’ kørte bippende i pendulfart mellem Festo-anlægget og lageret for at forsyne anlægget med tomme kasser fra lageret, og køre fyldte kasser retur.
På dagens workshop hos VIA University College den 29. september 2021 var en række repræsentanter fra produktionsvirksomheder samlet for at lære mere om automation og digitalisering – med fokus på digital sidemandsoplæring. Workshoppen var en del af MADE Learning Factory, som sigter mod at skabe nye digitale læringsforløb.
Ifølge VIA’s undervisere Flemming Davidsen og Jonas Justesen, er der et stort potentiale netop her. De har sammen besøgt en række danske produktionsvirksomheder, hvor de bl.a. erfarede, at meget få gør brug af digital sidemandsoplæring i produktionen.
MADE Learning Factory
VIA University College er en af fire erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner, som samarbejder med MADE om at udvikle fleksibel læring i avanceret produktion til industriens medarbejdere.
Det sker i regi af MADE Learning Factory
Vil du vide mere om VIA’s læringsfabrik? Kontakt Programleder Rickard Lindquist: rl@via.dk
Hvorfor digital sidemandsoplæring?
”Når sidemandsoplæring sker digitalt, kan man sikre, at alle modtager den samme undervisning. Man kan forhindre, at dårlige vaner går i arv fra en medarbejder til en anden, og medarbejdere kan tilgå træningsforløb, når de har behov for det,” forklarede de to undervisere.
En anden fordel ved digital træning er, at det kan dokumenteres bedre end analog sidemandsoplæring. Man ved nøjagtig, hvilken træning medarbejderen har fået, når det er foregået digitalt, og hvordan medarbejderen har klaret træningen.
På workshoppen fascinerede leverandørerne Rambøll og Kanda deltagerne med en demonstration af et træningsforløb i virtual reality (VR). Med VR-briller på blev deltagerne indhyllet i et visuelt læringsunivers, der begejstrede og gjorde læring til leg. Leverandørernes egne analyser peger på, at medarbejdere er fire gange så fokuserede, når de lærer i VR sammenlignet med almindelig e-læring.
Hvornår kan VR-løsning svare sig?
Men hvornår kan det svare sig at investere i den relativt dyre VR-teknologi?
”I skal kortlægge jeres processer og arbejdsmetoder og identificere de kritiske situationer, hvor det er afgørende, at opgaver udføres på en bestemt måde,” forklarede Peter Dernert fra Rambøll. Det kan være opgaver, der indebærer en sikkerhedsrisiko. Han understregede vigtigheden af at fokusere på de kritiske situationer og vurdere, hvordan læring bedst kan tilrettelægges i eksempelvis VR, så man tager udgangspunkt i udfordringen fremfor teknologien.
”Men også træning, der foregår i områder og miljøer, som er svære at komme hen til, egner sig til VR,” fortsatte han og tilføjede, at det f.eks. kunne være ved træning ombord på et skib eller i et ørkenlandskab tusinder af kilometer væk.
Når Rambøll og Kanda udvikler et VR-træningsforløb, skitserer de først et storyboard. Eksperter bliver inddraget for at sikre, at den digitale tvilling og læringsforløbet rammer så tæt på virkeligheden som muligt, og lydeffekter bruges til at skærpe budskaber.
”Lydeffekter er en nem måde at skabe et billede i medarbejderens hoved,” fortalte Peter Dernert.
For en uddannelsesinstitution som VIA, der underviser kursister fra forskellige virksomheder, er det vigtigt, at VR-træningen er genkendelig for dem alle. Derfor er et andet godt råd ud over lydeffekter at fokusere på at gøre læringsforløbet generisk.
”Fokuser på selve maskinen, som kursisterne skal udføre opgaven ved,” opfordrede Bo Kallehauge fra Kanda. ”Så længe det er den samme maskine og samme proces, der undervises i, er det mindre vigtigt, om maskinen står på en vinduesfabrik eller skofabrik.”
Fjernlæring med HoloLens
Brian Østergaard fra Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier introducerede workshopdeltagerne for en Microsoft HoloLens 2 – en Mixed Reality (MR) brille.
”Den er overraskende intuitiv,” sagde han. Med en HoloLens kan medarbejdere bl.a. foretage Teams-opkald til hinanden. De kan også tilgå dokumenter og fotos.
”I princippet kan de kalde hinanden op via FaceTime, men så skal de holde mobilen samtidigt. Med en HoloLens har medarbejderne hænderne fri, mens de får vejledning fra en kollega” forklarede Brian Østergaard.
På Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier er Brian Østergaard projektleder for et MakerLab med håndværksmæssigt fokus. Her anvendes digitale læringsteknologier i stor stil.
”Udviklingen går så stærkt, at teknologierne er forældede, når vi køber dem. Men så er vi kommet igang,” lød det entusiastisk fra Brian Østergaard.
Som afslutning gav han et godt råd til virksomheder, der gerne vil implementere læringsteknologier i organisationen: Skab begejstring og ejerskab ved at lade medarbejderne udforske området.