Alle snakker om cirkularitet – nu får produktionsvirksomheder hjælp til, hvor de skal starte

I projektet takeback strategier får produktionsvirksomheder hjælp til at lægge en strategi for tilbagetagelsen af et produkt til genanvendelse eller reparation og genbrug. Projektet er åbent for ansøgninger til august 2025.

Rigtig mange produktionsvirksomheder holder igen med at investere i retursystemer – også kaldet takeback – fordi, det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre uden at tabe penge på det.  

Men takeback-løsninger er en vigtig komponent i arbejdet med at tage ansvar for produktionsaffald, imødekomme voksende krav fra kunder til en grønnere produktion samt nye krav fra EU.

”I dag er det kun ca. 6 pct. af de industrielle SMV’er, der anvender takeback-løsninger. Projektet her skal være med til styrke det strategiske fokus og gøre det nemt for virksomhederne at komme i gang med at indsamle produkter og komponenter for at kunne genanvende dem i produktionen,” siger programleder for bæredygtig produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.  

Projektet ’Takeback strategier’, som Industriens Fond, Danmarks produktionsklynge MADE og CBS står bag, skal bane vejen for, at virksomhederne kan overkomme de største cirkulære barrierer. Det sker med afsæt i, at MADE tidligere har fulgt og hjulpet en række virksomheder, der har kastet sig ud i takeback-løsninger: 

”Det har vist sig, at den største barriere er, at virksomhederne er på ukendt land. De ved ikke, hvor de skal starte og slutte. Opgaven kan virke uoverskuelig, når også underleverandører, lovgivning om affald, logistik, automatisering af reparation og brugeradfærd skal tænkes ind,” siger CEO i produktionsklyngen MADE, Nigel Edmondson. 

Øvelsen med at få et produkt tilbage til fabrikken kræver meget viden og mange valg undervejs. Det har blandt andre Danfoss Drives, der arbejder med at tage produkter retur til genanvendelse, erfaret.

”Der er ingen let vej til et takeback-system – kun mindre svære veje, men det kan lade sig gøre. Det gælder om at finde ud af, hvordan man kan skabe mest mulig værdi ud af et brugt produkt. Vi har fundet ud af, at der er penge at tjene på at splitte nogle brugte produkter ad for at genanvende dele af det og videresælge andre af f.eks. ren plast eller aluminium til genanvendelsesvirksomheder,” siger Circularity Manager i Danfoss Drives, Rasmus Jørgensen. 

Nyt værktøj til produktionsvirksomheder

I projektet får virksomheder tre kursusdage og 1:1 sparring fra konsulent i MADE, Frederik Juul Wilhardt, der også tidligere har arbejdet med virksomheder om takeback-løsninger i blandt andet det cirkulære projekt, ready2Loop. Målet er, at virksomhederne får en skræddersyet plan for et takeback-pilotprojekt.

”Jeg glæder mig til at lære virksomhederne bedre at kende og er sikker på, at der er store uforløste potentialer – både når vi taler grøn produktion, men også konkurrencekraft,” siger Frederik Juul Wilhardt.

Visionen er at udvikle et gratis, online værktøj gennem erfaringer fra virksomheder og viden fra virksomhedsforløbet. Værktøjet skal hjælpe virksomheder med at tage de rigtige valg i planlægningen af deres takeback-projekt.

I projektet ‘Takeback strategier’ tilbydes virksomheder et skræddersyet forløb til at indsamle den nødvendige viden, træffe de rette valg og planlægge et pilotprojekt til at tage et produkt eller materiale retur til produktionen for at genanvende komponenter, materialer eller reparere og gensælge produktet.

Takeback

Udtrykket takeback bruges om processen og rejsen, når en produktion tager produkter retur efter endt brug hos kunden for at reparere det og gensælge det, eller skille det ad for at genbruge dele af det eller genanvende materialerne i det. 

Interesseret i at høre mere eller tage del i projektet?

Kontakt konsulent Frederik Juul Wilhardt

Frederik Juul Wilhardt

Konsulent

Mobil: +45 4031 3206
Mail: fwilhardt@made.dk

Andre nyheder

Video
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.