700 SMV'er kæmper om adgang til vækstprogram – MADE er ved dommerbordet

Mere end 1900 startups og SMV'ere har signet op til det internationale accelerator-program for iværksættere kaldet Impact Growth. Ud af disse har godt 700 søgt om deltagelse i programmet.

Kun de 14 bedste vil dog slippe igennem nåleøjet nu og få adgang til kapital, coaching og netværk, som tilbydes gennem programmet. Her kommer MADE ind i billedet.

MADE er nemlig repræsenteret ved international chefkonsulent Merete Nørby i det ekspertpanel, som skal være med til at vælge de 14 bedste startups blandt de mange ansøgere.

Startup-virksomhederne har i denne omgang kunnet søge inden for fire forskellige temaer under Impact Growth-programmet: Smart Agrifood, Smart Cities, Smart Content og endelig Smart Manufacturing.

Op mod 250.000 euro på spil

Det er i det sidste program, Smart Manufacturing, hvor MADE fungerer som partner og vil få til opgave at hjælpe iværksættere inden for dette tema med at blive en del af MADE-netværket og herigennem udvikle deres virksomheder.

– De bedste startups vil gennem Impact Growth få adgang til kapital, men det handler ikke kun om pengene. Det handler i høj grad også om at modtage coaching og blive en del af det netværk af viden, virksomheder og samarbejdspartnere, som vi i MADE eksempelvis kan tilbyde, siger Merete Nørby, international chefkonsulent hos MADE.

Der er i alt rejst 3,6 mio. euro  knap 27 mio. kr. i kapital i Impact Growth-programmet.

Hver af de udvalgte virksomheder vil være garanteret 100.000 euro i kapital, men to af dem vil blive udvalgt til at få 250.000 euro i alt.

Juryen mødes den 21. juni 2017 i Madrid for at udvælge de 14 vindervirksomheder. Allerede til september vil der blive åbnet for en ny runde af ansøgninger til programmet, og derfor vil 14 nye virksomheder blive udvalgt til efteråret.

FAKTA

  • Impact er et netværk af investorer, virksomheder og organisationer, der hjælper startups og små virksomheder på tværs af Europa gennem forskellige tiltag og programmer.

  • Impact har eksempelvis hentet støttet fra EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020.

  • Impact Growth er et accelerator-program for startups og små virksomheder.

  • Op mod 250.000 euro kan de bedste virksomheder i programmet få tilført i kapital.

  • Der åbnes op for nye ansøgninger til Impact Growth-programmet til september.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.