Agile produktionssystemer

Både SMV’er og store produktionsvirksomheder oplever et stigende pres for at kunne producere kundetilpassede løsninger i små serier og samtidig automatisere produktionen for at opnå et større produktivitet. Traditionelle automatiseringsløsninger har ikke den fornødne fleksibilitet eller skalerbarhed. Der er derfor et behov for at udvikle nye agile automatiseringsløsninger, som kan håndtere mange forskellige emner i små seriestørrelser til konkurrencedygtige priser.

Hør leder af den strategiske indsats Digitalisering af Produktionsprocesser professor Jesper Henri Hattel fortælle om indsatsen.

Dette strategiske indsatsområde vil have særligt fokus på:

  1. Intelligente, digitaliserede, rekonfigurérbare robotmoduler
  2. Konfigurérbare digitale modeller af hele produktionssystemer

Formål

Formålet med den strategiske indsats ”Agile produktionssystemer” er at udvikle nye digitale løsninger og værktøjer med henblik på nye agile produktionssystemer, der sikrer virksomheder evnen til hurtigt at omstille og skalere produktionen. Det sker for at højne virksomhedernes grad af automatisering.

”Vi vil få digitale løsninger til at spille sammen med fysiske løsninger, så man både i en digital verden kan afprøve løsninger, inden de bliver implementeret, og når løsningerne er implementeret, så kan man via digitale tvillinger justere applikationerne nemt,” forklarer lederen af indsatsen ”Agile produktionssystemer”, Henrik Gordon Petersen fra SDU, der har arbejdet med robotteknologi til industrien i cirka 25 år.

”Agile produktionssystemer” består af en lang række udviklingsprojekter, der hver især har én eller flere virksomheder tilknyttet som case.

”Her udvikles bl.a. teknologier som f.eks. tilfødning af emner eller applikationer, der gør det nemt at programmere. Vi har eksempelvis et projekt med armaturproducenten VOLA, der handler om at gøre det nemt at indføre automatisering i forbindelse med polering af deres emner,” forklarer Henrik Gordon Petersen.

Vi vil få digitale løsninger til at spille sammen med fysiske løsninger, så man både i en digital verden kan afprøve løsninger, inden de bliver implementeret.

Henrik Gordon Petersen, professor, SDU og leder af indsatsen ”Agile produktionssystemer”

I er velkommen til at kontakte:

Henrik Gordon Petersen

Professor

Mail: hgp@mmmi.sdu.dk

Hvad håber I at opnå?

Sammen med virksomhederne og Teknologisk Institut, så vil vi løfte virksomhedernes teknologier inden for digitalisering og automatisering, så de kan holde sig konkurrencedygtige. Det kræver den mest moderne teknologi i produktionen i en globaliseret verden,” lyder det fra lederen af indsatsen ”Agile produktionssystemer”.

Med den rette digitale infrastruktur er det muligt for produktionsvirksomheder at foretage justeringer undervejs i fremstillingen.

Parter i indsatsen

Virksomheder

Danchell
Danfoss
Granby Pack
Jensen Group
KUKA
LEGO
Louis Poulsen
Robot Nordic

Rockwool
Siemens
Technicon
Terma
Velux
Vestas
Vikima Seed
VOLA

Universiteter

AU
AAU
SDU

GTS

Teknologisk Institut

SMV-projekter

Og en lang række SMV’er er også involveret i projekter i ”Agile produktionssystemer”:

SMV’en Paul E. Danchell vil sammen med andre aktører udvikle et system af teknologi og software, som er fleksibelt nok og billigt nok til at understøtte små serieproduktioner af print.

Granby Foam fremstiller stødabsorberende og beskyttende skumpolstring, der beskytter alverdens produkter, når de bliver transporteret. SMV’en skærer de mange skumvariationer via en CNC-skærer og affaldsmateriale fjernes manuelt, og den tidskrævende proces vil virksomheden gerne automatisere, så den kan anvendes på alle kundetilpassede produkter.

Hvordan balancerer I forskellige behov?

Det er vigtigt for os med løbende dialog, så virksomhedernes og universiteternes ønsker både på kort og lang sigt bliver adresseret. Mange virksomheder er interesseret i forskningsresultater, fordi de er godt klar over, at de også har brug for ny teknologi om 10 år,” forklarer Henrik Gordon Petersen, der ser frem til at opnå resultater i samarbejde med virksomhederne, som de kan bruge i produktionen.

Derudover er der en række SMV-udviklingsprojekter, hvor GTS’erne understøtter SMV’erne til at udvikle teknologiske løsninger som skal hjælpe med at fremme fleksibiliteten.

Tematiske ledere

  • Peter Gorm Larsen professor AU
  • Christian Schlette professor SDU
  • Thomas Ditlev Brunø lektor AAU
  • Anders Glent Buch lektor SDU

Henrik Gordon Petersen

Professor

Mail: hgp@mmmi.sdu.dk