Vi startede begge med at spille bowling i 1988. Dorthe havde egentlig spillet en smule tidligere, men det var ikke blevet til så meget.
"Made" har spillet bowling i lige siden, men Dorthe har holdt lidt pauser undervejs, bl.a. for at spille mandolin og mandola.
Det startede i GVB efteråret 1988, hvor Birthe og Jørn tog os med i Grøndal-centeret. Klubben havde nogle ledige baner som vi fik lov at spille på selv om vi ikke var medlem af klubben. Henne omkring slutningen af året blev vi dog nødt til at melde os ind i klubben og begynde at betale kontingent.
Det var vel egentlig Jørn og andre af klubbens medlemmer der først forklarede os om bowlingspillets teknik og andre hemmeligheder. Senere kom Bobby til som instruktør i klubben, og han gjorde en ihærdig indsats for at højne vores tekniske niveau.
GVB er organiseret i Københavns Bowling Union (KBU) som igen er organiseret i Dansk Bowling Forbund (DBwF).
Mades højeste resultater i GVB:
2/11-1997: 247 / 1 serie
7/12-2003: 258 / 1 serie
4/1-2004:
279 / 1 serie
12/12-1999: 810 / 4 serier
4/11-2007: 869 / 4 serier
26/4-2009: 872 / 4 serier
29/8-2004:
1257 / 6 serier
(KBU åbningsstævne)
Da "Made" startede på jobbet hos MAN B&W Diesel i 1995 startede han også med at spille bowling i MAN B&W Diesel's idrætsklub, det tidligere B&W Idrætsklub.
Første gang han skulle til træning i Bryggen Bowling Center blev det ikke til noget, for bowlingcentret var netop brændt ned den selv samme dag. Så det næste års tid foregik træningen på Bowl'n'Fun på Sjællandsbroen; det tidligere Garath.
"Made" tog tit med MAN B&W Diesel's idrætsklub til Edekas bowling turnering i Hamburg, og Dorthe har også været med et par gange.
Mades højeste resultater hos B&W:
30/10-1999: 847 / 4 serier
(Edeka turnering)
MAN B&W Diesel's idrætsklub er organiseret i Københavns Funktionær Idræts Union (KFIU).
MAN B&W Diesel's idrætsklub manglede på et tidspunkt en bowlinginstruktør, og "Made" blev så sendt på instruktørkursus hos DBwF.
Det har siden grebet om sig, så han har også uddannet sig som træner, og fungerer nu som instruktør og træner for forskellige klubber og enkeltpersoner, som lærer på instruktørkursus.
Du kan se mere om "Mades" instruktør og træner karriere på www.BedreBowling.dk
Da "Made" startede hos ECI i 2001 prøvede han naturligvis at starte en bowlingklub der, og det lykkedes om end det var svært.
Hans lommefilosofi går ud på at ca. 3% af befolkningen interesserer sig for at spille bowling på klubbasis. Heldigvis var interessen hos ECI over middel, så ud over "Made" var der 2 andre som var med, og de spillede "for sjov" i Ballerup Bowling Center en gang om måneden.
"Mades" instruktør og træner karriere:
www.BedreBowling.dk
Link til Edekas bowling turnering:
http://www.bowling-turnier.de/
Prins(ess)en på ærten udsat for en bowlingkugle:
(The Prince and the Bowling Ball)
http://www.indiana.edu/
~reading/www/famres/pctogeth/ish03/prince.html
